Sadan kommer du i gang med at strikke
Det er blevet populært at strikke i alle aldre, og det forstår vi godt! Det er nemlig enormt hyggeligt og afslappende at strikke, og derudover er det cool at kunne strikke sit eget tøj eller sine egne klude. Det kan dog være uoverskueligt at komme i gang, derfor hjælper vi dig herunder med at starte dit første strikkeprojekt.
Invester i gode pinde og kvalitetsgarn
Et godt råd er, at du køber gode pinde og kvalitetsgarn, selvom det måske er fristende at købe det billigste, når du er nybegynder. Dog er det langt nemmere at strikke med gode pinde, og slutresultatet bliver langt pænere med godt garn. Du kan eventuelt købe lett lopi, som er spundet af islandsk uld, hvilket er rigtig godt til din første striktrøje!
Brug strikkevideoer på YouTube
Du vil hurtigt opdage, hvordan YouTube bliver din nye bedsteven. YouTube er nemlig en rigtig stor hjælp, hvis der er dele af strikkeopskriften, som du ikke forstår. På YouTube findes der nemlig tusindvis af forskellige videoer, som kan vise dig trin for trin. YouTube er altså rigtig god, hvis du ikke har en bekendt, som kan hjælpe dig. En stor fordel ved YouTube er dermed, at du kan sætte videoen ned i hastighed, så du kan gøre alt i netop dit tempo.
Start med et nemt projekt
Du skal helt sikkert starte med et overskueligt og nemt projekt, da strikkeopskrifter hurtigt kan blive rigtig forvirrende. På den måde er det også langt lettere for dig at få færdiggjort dit projekt, da man som nybegynder hurtigt kan give op. Du kan eventuelt starte med at strikke en karklud, så du lærer det basale. Herefter kan du gå videre til halstørklæder og dernæst en nem striktrøje eller cardigan. Ofte står der sværhedsgrad på strikkeopskrifterne, hvilket kan hjælpe dig med at vælge den rigtige.